Om skolen

text_fremtid

Her starter din fremtid

Professionel lysmand, stjernekok, studievært eller berømt designer?

Det kan vi ikke garantere dig.

Men du kan få så meget inspiration samt faglig og personlig ballast, at du bliver i stand til at tage hånd om din egen fremtid.

 

Praktisk arbejde og produktion

Vi tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion.

Tilbuddet er til dig under 25 år, som endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og har en godkendelse fra din UU-vejleder.

Undervisningen er ikke formelt kompetencegivende.

Du kan følge en af vores linjer i op til et år.

Du kan forbedre dine kundskaber inden for dansk og matematik.

 

Skoleydelse

Som produktionsskoleelev modtager du skoleydelse.

 

I virkelighedens verden

På Produktionshøjskolen i Brøndby skal du investere dig selv 100 %.

Du lærer nogle faglige ting og arbejdsprocesser, som svarer til dem, du senere vil møde i livet.

Så er du bedre rustet til at komme i gang med en uddannelse eller i job.

Uanset hvilken værkstedslinje du vælger, skal du lave produkter, som kan sælges.

Derfor skal produkterne være på et højt niveau, og du lærer hele processen fra idé til færdigt resultat.

Du får en faglig ballast. Du lærer at lære. Og du kommer personligt styrket ud i den anden ende.

 

Det er dit ansvar – og vores

Du indgår i et arbejdsfællesskab med lærerne og de andre elever.

Her skal du følge nogle fælles, sociale regler. Du skal være seriøs og ambitiøs.

Det hele bliver først sjovt, når du dag for dag bliver bedre og stærkere, og din personlighed og dit talent folder sig ud.

Det lyder hårdt, men du kan klare det, og vi støtter dig hele vejen igennem.

Du får personlig vejledning og konstruktiv kritik fra starten og hele vejen gennem forløbet.

Du bliver vejledt i forhold til din nuværende situation og i forhold til din fremtid.

Der er masser af muligheder for at snakke og få nye venner, for vi spiser alle morgenmad og frokost sammen hver dag.

 

Kompetencebevis

Når du afslutter dit produktionsskoleforløb, udsteder skolen et kompetencebevis, der dokumenterer de faglige kompetencer, du har opnået gennem værkstedsarbejdet.

Det fremgår også af kompetencebeviset hvis du har været i praktik, kombinationsforløb eller har deltaget i dansk/matematik undervisning.

 

Comments are closed