ZOOM Festival 2018

Landsdækkende film- og fotokonkurrence for produktionsskoleelever

ZOOM Festivalen er en konkurrence for elever på landets produktionsskoler med værksteder inden for film, TV og fotografi. Festivalen arrangeres af de deltagende skoler i fællesskab.

Konkurrencen afsluttes med prisuddeling ved ZOOM Festival 2018 Gallashow.

Tidspunkt: Torsdag d. 12. april 2018 kl. 16.00 – 18.30

Sted: Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31, 2605 Brøndby.

Ved ZOOM Festivalens Gallashow byder borgmester i Brøndby, Kent Max Magelund velkommen.

Vi er stolte over at præsentere…

Vi oplever, at eleverne i det daglige, på trods af ofte store personlige udfordringer, arbejder målrettet og selvstændigt med produktioner inden for film, TV og fotografi.

Vi ser, at elevernes deltagelse i det forpligtende og udfordrende produktionsfællesskab på produktionsskolerne giver mening, og at det har en positiv effekt på eleverne, ikke mindst når de skal videre i en ungdomsuddannelse.

Vi er derfor stolte over at kunne præsentere elevproduktioner og vise elevernes engagement for en større offentlighed ved årets ZOOM Festival.

Comments are closed